Svend Dalsgaard: "En komposition"

Svend Dalsgaard (Jensen) blev født 29. maj, 1914 i Vorup ved Randers og døde 22. januar, 1999 i Randers
og var en dansk billedkunstner – og autodidakt. Hans tidligste billeder var naturalistiske, men under
inspiration af Klee og Kandinsky begyndte han at male abstrakt og nærmede sig senere surrealismen.

Randers kunstmuseum ( www.randerskunstmuseum.dk) har 1200 værker af ham, og dermed landets
største samling af Svend Dalsgaard.

”En komposition” er et originalt litografi, hvis titel refererer til kunstnerens optagethed af menneskets
skæbne og identitet. Svend Dalsgårds symbol verden spændte fra håb og tvivl til humor og sarkasme. Her er
det med reference til det danske flag, som han var optaget af i en lang periode, og som har vundet stor
genklang hos mange kunstelskere.

Værket er signeret af kunstneren i 1970. Nr. 138 ud 200. Lys mål 46 x 36 cm og rammemål 61 x 51 cm. Det
har en gylden træramme.

Svend Dalsgaard arbejdede ofte med sine objekter i serier, hvor samme ide blev varieret i forskellige
kunstværker: Lærreder med knapper, hængelåse, indpakkede objekter, skulpturer, stole, og altså med
dannebrogsflag. Staffeliet blev i løbet af tiden i stigende grad erstattet af objekter og elementer. Han var en
modernist og avantgardist. Og en mand med stor humor og tanke, hvilket dette værk også viser. Han er i
dag repræsenteret på alle store kunstmuseer i Danmark. Og er en ener i dansk kunst.

Pris: DKK 2.200,00