Asger Jorn: “Nuit dechiree”

Asger Jorn (født Jørgensen) er født 3. marts 1914 i Vejrum ved Struer og døde den 1. maj 1973 i Århus.

Nuit dechiree” eller ”Søvngængere” er et originalt litografi skabt i 1969 og signeret af kunstneren. Nr. 243/300. Lysmål 48 x 58 cm og rammemål 64 x 70 cm. Det er i en ny ”svæveramme” og med en gylden træramme.

Jorn var uddannet lærer i Silkeborg og udannede sig først som kunst elev hos store europæiske kunstnere som Fernand Léger og Le Corbusier i Paris. Efterfølgende kom han Kunstakademiets malerskole. Siden udviklede han sammen med Ejler Bille, Egil Jakobsen og Carl-Henning Pedersen en malerisk opfattelse, præget af frigørelsen af farven i forhold til tegning og komposition og et billedsprog hvori masker, fugle og enkle symboler udtrykte den enkeltes følelsesliv.

Jorn vendte tilbage til Paris og traf her de hollandske malere, Constant, Karel Appel og Corneille og belgieren Dotremont og sammen skabte de den internationale kunstner gruppe, COBRA. Denne gruppe omfattede bl.a. af danske medlemmer Henry Heerup, Mogens Balle, Sonja Ferlov Mancoba, Carl Henning Pedersen og af belgiske og hollandske medlemmer bl.a. Pierre Alechinsky, Anton Roskens og Lucebert. Jorn opbyggede i 1960-erne en kæmpe malerisamling, arbejdede med keramik og med vægtæpper i stort format. Hans kunst findes på flere museer i Danmark, hvor Jorn museet (www.museumjorn.dk )i Silkeborg er et af de ypperste.

Asger Jorn er efter sin død betragtet som den betydeligste maler i Skandinavien siden Edvard Munch og hans centrale rolle i efterkrigstidens kunst er internationalt anerkendt.

Kontakt for køb.

Pris: DKK 17.000,00