Wilhelm Freddi (Carlsen) er den danske billedkunstner, som er den mest kendet og mest konsekvente repræsentant for surrealismen i Danmark. Han var overvejende autodidakt og malede allerede som dreng. Født i 1909 i København og død i 1995 i København.
I 1930´erne havde han sit gennembrud med adskillige surrealistiske udstillinger, som vakte stor opsigt p.g.a. deres ofte utilslørede fremstillinger af det seksuelle. Han var bl.a. inspireret af Salvador Dali. I 1937 konfiskeredes 3 af hans værker, og han blev dømt for pornografi. En gentagelse i 1961 af værkerne på en udstilling førte ligeledes til de blev beslaglagt, men ved en ny retssag i 1963 blev Freddi frikendt og værkerne returneret bl.a. til Silkeborg kunstmuseum (i dag Museum Jorn – www.museumjorn.dk ).
Surrealistisk par er signeret af kunstneren, ”Freddi 76” og et originalt litografi nr. 109 af 139. Lysmål 40 x 30 cm og rammemål 58 x 48 cm. Det er med passe partout og en sølvfarvet træramme.
Freddis konfrontationer med myndighederne gav ham i offentligheden ry af at være en provokatør og overskyggede i nogen grad, at han var en seriøst arbejdende surrealists. Og en ener på sit område. I 1950´erne skiftede Freddi dog stil og forlod delvist sine surrealistiske ideer og udviklede et mere ekspressivt maleri, hvis hovedværk er udsmykningen på Egholmskolen i Vallensbæk 1971 (www.vores.kunst.dk).
Freddi skabte også balletten ”Kærlighedens triumf” i 1940, designede kjoler for Carli Gry i 1944 og lavede surrealistiske kortfilm sammen med Jørgen Roos.
| Pris: | DKK 4.600,00 |



