Svend Dalsgaard (Jensen) blev født 29. maj, 1914 i Vorup ved Randers og døde 22. januar, 1999 i Randers. Han var en dansk billedkunstner – og autodidakt. Hans tidligste billeder var naturalistiske, men under inspiration af Klee og Kandinsky begyndte han at male abstrakt og nærmede sig senere surrealismen.
Randers kunstmuseum ( www.randerskunstmuseum.dk) har 1200 værker af ham, og dermed landets største samling af Svend Dalsgaard.
”Hvad man ser…” er signeret af Dalsgaard 1989 og nr. 61 ud af 91 tryk, og trykt på I C Sørensens legendariske litografiske værksted i Hjørring. Lysmål 35 x 52 cm og rammemål 50 x 70cm. Og med en alu. ramme.
Svend Dalsgaard arbejdede ofte med sine objekter i serier, hvor samme ide, f.eks. Dannebrog blev varieret i forskellige kunstværker: Lærreder med knapper, hængelåse, indpakkede objekter, skulpturer og stole. Staffeliet blev i løbet af tiden i stigende grad erstattet af objekter og elementer. Han var en modernist og avantgardist. Og en mand med stor humor og tanke, hvilket dette værk også viser. Han er i dag repræsenteret på alle store kunstmuseer i Danmark. Og er en ener i dansk kunst.
| Pris: | DKK 4.500,00 |



