Svend Dalsgaard: ”Den hjemvendte”

Svend Dalsgaard (Jensen) blev født 29. maj, 1914 i Vorup ved Randers og døde 22. januar, 1999 i Randers og var en dansk billedkunstner og autodidakt. Hans tidligste billeder var naturalistiske, men under inspiration af Klee og Kandinsky begyndte han at male abstrakt og nærmede sig senere surrealismen. Randers kunstmuseum har 1200 værker af ham, og dermed landets største samling af Svend Dalsgaard.

”Den hjemvendte 4” er et lille, originalt litografi, hvis titel referer til kunstnerens optagethed af menneskets identitet og skabt til en stor udstilling på Horsens kunstmuseum 1990. Litografiet har Dalsgaards ofte brugte ”øjne”, som kan tolkes fra ”et glimt i øjet” til en anklage…Signeret (CD) af kunstneren. Nr. 70/80. Lys mål 29 x 21 cm og rammemål 38 x 27 cm.  Det er indrammet med passepartout og en blå træramme.

Svend Dalsgaard arbejdede ofte med sine objekter i serier, hvor samme ide blev varieret i forskellige kunstværker: Lærreder med knapper, hængelåse, indpakkede objekter, skulpturer, stole, dannebrogsflag m.m. Staffeliet blev i stigende grad erstattet af objekter og elementer. Han var en modernist og avantgardist. Og en mand med stor humor. Hvilket dette værk også viser. Han er i dag repræsenteret på alle store kunstmuseer i Danmark.  Og en ener i dansk kunst.

Kontakt for køb.

Pris: DKK 1.900,00