Maler, grafiker og forfatter Herman Stillings originale farve litografi er fra 1977. Stilling er født 1925 i København og død i 1996 i København. Han var uddannet på Kunstakademiet og sol dyr, trolde og sjove væsener blev hans kunstneriske skæbne.
”Sol dyr” er med ny passe partout og indramning, en rød træramme, der matcher soldyrets stærke udstråling. Værket har ikke været indrammet før og ligget i en skuffe. Det er derfor som nyt fra værkstedet. Lysmål 43 x 51 cm og rammemål 55 x 65 cm. Signeret ”Herman Stilling og nr. 3 af 250 tryk. Trykt hos UM Grafik, København, i dag Edition Copenhagen ( www.editioncopenhagen.com).
Herman Stilling gik ud af 6. klasse, var ordblind og havde en talefejl, ikke desto mindre blev han forfatter (bl.a. ”En dreng ved navn Herman”) og en værdsat foredragsholder med sin venlighed og humor. Troldene og fantasidyr blev hans varemærke, og han koncentrerede sig i lange perioder om collage af f.eks. bordben og om grafikken med mennesker, ikke mindst børn, som gennemgående motiv.
I 2003 blev Herman Stillings Museum oprettet i de gamle stalde tilhørende Assistens kirkegården på Nørrebro, København (www.hermanstillingmuseet.dk). På gravstenen for Herman samme sted formet som et hjerte står der ”HERMAN”.
| Pris: | DKK 3.500,00 |



